Danskerne ønsker mere klimavenlig mobilitet

5 Anbefalinger om klimavenlig mobilitet 

Af journalist Thomas Funch Peckham

Mange kommuner, der er med i DK2020-projektet har valgt at arbejde med transport og mobilitet, og Rambølls mobilitetsekspert Trine Bunton uddyber her fem anbefalinger til arbejdet med handlingsplaner for bæredygtig mobilitet.  

1: Brug jeres vision som ledestjerne for mobilitetsplanen

Q: Hvorfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i kommunens vision?

A: Vi ser heldigvis, at rigtig mange kommuner er i gang med mobilitetsplaner og mobilitetstiltag. De mest succesrige bruger kommunens vision som ledestjerne i arbejdet. Det øger tiltagenes legitimitet hos både politikere, medarbejdere og borgere – og det skaber en klar og tydelige retning.

Et eksempel på en vision er, at man “ønsker at skabe en midtby, som er rar at opholde sig i, og som er let at komme rundt i på cykel og til fods”. Biler uden ærinde i midtbyen skal køre uden om midtbyen. I andre områder kan en vision være at “skabe gode forhold for erhvervslivet, hvor det er let at komme til og fra med store køretøjer”.

 2: Kortlæg mangler i jeres eksisterende transport- og mobilitetstilbud

Q: Hvad skal kommunerne overveje i deres kortlægning?

A: Vi ser, at nogle kommuner ikke får kortlagt alle transport- og mobilitetstilbud. I arbejdet skal I selvfølgelig kigge på, hvordan folk transporterer sig i dag, men det er vigtigt også at kigge på, hvad der mangler, eller vil komme til at mangle i fremtiden. Eksempelvis skal kortlægningen indeholde ‘missing links’ i stinettet, hvor let det er at skifte mellem forskellige transportmidler, placeringen af parkeringspladserne og behovet for ladestandere.

I kortlægningen er det også vigtigt at tage udgangspunkt i, at mobilitet og måden, vi transporterer os på, er noget, der sker i sammenhæng med rigtig mange bindinger og hensyn i vores hverdag. Det kan derfor være nødvendigt at se på forhold som fremtidig byudvikling, skoleplanlægning, mv.

 3: Tag udgangspunkt i jeres udfordringer og muligheder

Q: Kan du give nogle eksempler?

Et eksempel på en udfordring er, at det uden for de fire store kommuner ofte er svært at få borgerne til at droppe bilen, når de skal til byen. Det skyldes, at alternativerne oftest ikke er attraktive, og at afstandene kan være lange.

En anden udfordring kan være, at mindre byer har svært ved at tilbyde det samme serviceniveau i den kollektive transport, som storbyerne. Det er hønen eller ægget. Få ønsker at investere i noget, som giver underskud, og uden investeringer er den kollektive trafik ikke et reelt alternativt til bilen. Det stiller de grupper, som ikke har adgang til bil dårligt.

En mulighed kan være, at mange mindre kommuner kan oprette mobilitets-knudepunkter med god kollektiv transport, samkørsel, cykelinfrastruktur og parkeringspladser. I mange både små og store kommuner ligger der også muligheder for at sikre skolevejene bedre. Gode, sikre forbindelser til skolerne giver attraktive lokalområder og er med til at sikre, at næste generation får bæredygtige transportvaner.

 4: Sæt en klar målsætning for bæredygtighed i forhold til mobilitet

Q: Hvad mener du med klare mål?

A: Det er vigtigt at der sættes klare mål for, hvad der skal opnås med initiativerne inden for bæredygtig mobilitet. Det kan fx handle om CO2-mål i forhold til DK2020-planer, hvor overgangen fra benzin og diesel til el spiller en vigtig rolle.

Samtidig bør der sættes bæredygtighedsmål for anlægsarbejdet, f.eks. specifikke krav til entreprenørerne om brug af materialer, affaldssortering og maskinel.

Endelig kan der også være en målsætning om at skabe bedre mobilitetssammenhæng mellem cykler og kollektiv transport, så borgerne eksempelvis kan tage cyklen eller løbehjulet med i toget, ligesom der skal være trygt på stationerne og stierne, som benyttes mellem transportformerne. Og stierne skal være belyste og ryddet for blade, så man trygt kan færdes der.

5: Sørg for en bred forankring - internt og eksternt

Q: Hvordan sørger kommunerne for en bred forankring?

A: Det er vigtigt, at mappe alle interessenter, så man ved, hvem der berøres, og hvem der skal høres. Inddragelsen skal også sikre, at løsningerne indrettes, så de giver mening og værdi i den enkeltes hverdag. På den måde bliver det også nemmere for borgerne at træffe det bæredygtige valg i deres hverdag.

I mindre kommuner kan det være hele byer som inddrages, mens det i større byer ofte er bedre at inddrage mindre områder eller særlige brugergrupper som boligforeninger, skolebestyrelser, ungdomsforeninger. Det skaber oftest processer med engagerede borgere, der bidrager til projektet.

Internt i kommunen er det centralt, at de politiske udvalg engageres i arbejdet, så de tager ejerskab over tiltagene og kan se, hvorfor mobiliteten er vigtigt for, at kommunen kan nå deres mål. Initiativerne skal også forankres bredt i kommunen, og der skal være opbakning fra ledelsen. Eksempelvis bør ledelsen i både teknik-, skole-, ældre- og kulturforvaltninger involveres.