Gør byerne sikre mod oversvømmelser

4 anbefalinger: Sådan styrker I jeres klimasikring

Af journalist Thomas Funch Peckham

1: Få styr på jeres plangrundlag og indtænk jeres klimatilpasningsplaner

Q: Hvordan gør kommunerne det?

A: Det er vigtigt, at klimatilpasningsplanerne ses i sammenhæng med hele plangrundlaget for kommunen. Det gælder både kommuneplansstrategi, lokalplaner og spildevands- og forsyningsplaner samt evt. risikostyringsplaner på kysten.

Når sammenhængen er på plads, kan kommunerne sammen med centrale partnere som forsyningsselskabet prioritere, hvilke langsigtede indsatser, der skal sættes i gang for at klimasikre kommunen.

2: Undersøg jeres risici ifm. nedbør, afløb, højt grundvand og stormflod

Q: Hvilke risici skal kommunerne overveje?

A: Uden at lyde helt dommedagsagtig, så er der en del risici, som skal overvejes. Det gælder for eksempel nedbør, afløb, højt grundvand, stormfloder og/eller en kombination af dem. En generel udfordring er også, at mange byer er anlagt omkring å-løb, og det giver ofte problemer. Desuden ser vi også, at mange kommuner stadigt vælger at sælge grunde med nem adgang til vandet. Ofte er disse områder i risiko for at bliver oversvømmet i fremtiden, og den risiko skal der naturligvis også tages højde for.

Det er også vigtigt at skabe digitale, dynamiske modelleringer, som viser, hvor og hvordan oversvømmelser kan ramme i deres specifikke områder. Mange data ligger nu frit tilgængelige, og kommunen kan bruge dem i modelleringerne til at få et bredt billede af risici fra højere grundvand, stormflod og øget nedbør.

3: Indtænk klimasikring og fremme af biodiversitet, hver gang der skal en spade i jorden

Q: Kan du give eksempler på det?

A: Hvis kommunen ønsker en ny rundkørsel, park eller legeplads til gavn for bedre byliv – så kan de overveje, om den samtidig vil kunne bruges til at opsamle vand ved oversvømmelser. Hvis det er tilfældet, så kan den medfinansieres af forsyningsselskaberne, som i nogle tilfælde kan betale op til 100 % af anlægs- og driftsudgifterne.

Et godt eksempel på det er Remiseparken i København, som både bruges til klimasikring, til at sportsaktiviteter som skating og cykling og er med til at fremme biodiversiteten i byen.

Lige meget hvad der skal bygges, så tænk klimaforandringer ind. Plejehjem, skoler eller biblioteker. Og hver gang der skal en spade i jorden, har kommunen mulighed for at løse nogle af fremtidens klima- og miljøudfordringer.

Mange private investorer vil også have interesse i at investere i klimasikring i samarbejde med kommunen, da der er en fælles interesse i at beskytte investeringen ved fx byudviklingsprojekter. Det samme vil være tilfældet med boligforeninger og andre private aktører.

Endelig er det en rigtig god ide at få de forskellige områder i kommunernes organisation til at samarbejde tæt, som transport, byggeri, erhvervsudvikling og miljø. Få alle til at tage ejerskab til klimasikringen.

4: Inddrag borgerne, og fortæl hvad de skal vænne sig til.

Q: Hvad kan du rådgive kommunerne om ift. kommunikationen?

A: Kommunerne får sjældent succes med nye projekter uden borgernes støtte. Det er derfor vigtigt, at skabe en tæt dialog med borgere om risici og muligheder ved klimaforandringer og behovet for handling. Det skal skabe accept og forståelse for eventuelle gener, når fx et nyt anlægsarbejde sættes i gang, men også sættes fokus på mulighederne for at samtænke klimatilpasning med flere grønne områder, adgang til vildere natur og højere biodiversitet i nærmiljøerne.

Et godt eksempel er Vejle, hvor borgerinddragelsen har været helt eksemplarisk. Her er borgerne informeret både om de kort- og langsigtede planer for byens klimasikringen og de stigende risici for oversvømmelser fra åerne og vandparkering, når havvandet stuver op.

Borgerne får at vide, hvorfor nye huse i kommunen bygges højt, hvordan planer for øget biodiversitet og mere skovrejsning indtænkes og, hvordan det hænger sammen med fremtidens klimaløsninger.