Kun én ud af ti borgere (13 %) mener, at det er nemt at tage det klimavenlige valg og køre elbil i hverdagen. Tidligere undersøgelser viser, at 56 % af borgerne mener, at der er for få elbilladere på offentlige arealer.

Rambølls e-mobilitetsekspert Maja Sig Vestergaard giver her fire råd til, hvordan I kan lave en strategi og få flere ladestandere på gaderne. 

4 anbefalinger fra Rambølls e-mobilitetsekspert Maja Sig Vestergaard

 

  1. Undersøg, hvordan udbredelsen af ladestandere spiller ind ift. klimastrategier og planer.
  2. Skab overblik over behovet for ladestandere frem til 2025.
  3. Involvér nøgleinteressenter, og gå i dialog med dem om deres behov og planer.
  4. Sæt handling bag ordene - mulighederne for tilskud er gode lige nu og lukker ultimo 2024. Læs mere om anbefalingerne nedenfor.

4 anbefalinger: Sådan får I flere ladestandere 

Af journalist Thomas Funch Peckham

1: Undersøg, hvordan udbredelsen af ladestandere spiller ind ift. klimastrategier og planer

Q: Hvordan undersøges det?

A: Først og fremmest er det vigtigt at afklare, om der allerede ligger strategier og planer i kommunen, hvor udbygningen af ladenettet kan spille ind.

Spørg jer selv: Bliver der for eksempel udarbejdet klimahandlingsplaner med ambitioner for transportområdet? Har vi en strategi på klimaområdet om for eksempel at være CO2-neutrale i 2030? Står vi over for at skulle indkøbe eller lease nye biler, der i så fald skal være elektrisk drevne?

Download 26 ekspertanbefalinger og undersøgelse


2: Skab overblik over behovet for ladestandere frem til 2025

Q: Hvordan skal kommunerne skabe overblik over behovene frem til 2025?

A: Det er ikke nogen simpel øvelse at kigge i krystalkuglen og fastlægge, hvor mange elbiler der er brug for i kommunen om 5-10 år. Men det er nødvendigt at gøre et struktureret forarbejde og give det bedst kvalificerede bud, hvis borgernes og kommunens behov skal mødes. Det er vores erfaring efter at have arbejdet med en lang række kommuner de seneste år.

Her er det vigtigt at skelne mellem store (40.000+) og mellemstore/små kommuner:

Mellemstore kommuner skal primært kigge på behovene hos turist- og boligforeninger, da langt fleste private med hus har ladere derhjemme.

Store kommuner skal se på boligejernes behov. Måske er der mange indbyggere i etageejendomme uden egen opladningsmulighed, og så er det jo vigtigt, at de kan lade ved hjemmeadressen eller måske andre steder i kommunen, når de er på arbejde. Her er oftest også flere operatører på banen, og kommunen skal sørge for at være med til at styre placeringen af standerne, så de står der, hvor borgerne og kommunen har brug for dem.

Alle kommuner bør også orientere sig i, hvad der fx sker på tankstationer, togstationer og supermarkeder? Hvor stor en del af behovet dækker de?

3: Involvér nøgleinteressenter, og gå i dialog med dem om deres behov og planer

Q: Hvad mener du med at involvere bredt?

A: Uanset kommunens størrelse, er det helt centralt, at der tidligt i processen starter en dialog op med nøgleinteressenterne om deres behov og planer. Det skal sikre, at flest mulige borgere kan lade på normalladere – enten på hjemmeadressen, den fælles parkeringsplads, ved arbejdspladsen eller på en offentligt tilgængelig normallader nær ens hjem.

Det er også vigtigt at involvere bredt internt i kommunen og undgå silotænkning. Oftest vil det være en fordel at initiativet er forankret i en ansvarlig, koordinerende enhed, der er vant til at arbejde på tværs af forvaltninger og fagområder. Både teknik, veje, sundhed og andre områder i kommunen har en vigtig interesse i ladestanderne og deres placering – og der bør både indtænkes forhold som indkøbsstrategi, bilflåde, medarbejdere, som fx hjemmehjælpere mv.

4: Sæt handling bag ordene - mulighederne for tilskud er gode lige nu og lukker ultimo 2024

Q: Hvilke tilskud tænker du på?

A: Med den nye politiske aftale bliver det fra 1. april 2022 muligt for kommunerne at medfinansiere standerne. Men aftalen har en såkaldt ”solnedgangsklausul”, hvor mulighederne for kommunal medfinansiering lukker igen ved udgangen af 2024. Derfor skal der ikke tænkes for længe. Helt konkret er det derfor en god ide at være ude i god tid og melde nye standere ind i april 2022, da processerne for udbud og dialog med markedsaktørerne ofte er lange og tidskrævende.

Særligt i yderområderne og områder med mange turister i bil kan det være en god ide at gå i tæt dialog med de forskellige aktører. Der kommer nemlig et par statslige puljer, hvor bl.a. private kan søge om medfinansiering til ladestandere. Det kan kommunerne hjælpe med at gøre opmærksom på.

Download 26 ekspertanbefalinger og undersøgelse

Kontakt os

Maja Sig Vestergaard

Med sin viden og erfaring som mobilitetsplanlægger er Maja den oplagte sparringspartner, når I skal have udarbejdet en strategi og handlingsplan  ladeinfrastruktur. Maja kan hjælpe jer med alt fra de overordnede visioner til en konkret og håndgribelig handlingsplan.

M: +45 51 61 11 37

Andreas Lind

Andreas har flere års erfaring med rådgivning af statslige og kommunale myndigheder. Han kan bidrage med økonomiske analyser, vurdering af klimamæssige forhold, udvikling af forretningsmodeller og interessentinddragelse.

M: +45 51 61 10 58
al@ramboll.com


Hvilke grønne indsatser ønsker danskerne, at kommunerne prioriterer?

Vi har spurgt 1.000 borgere fra landets kommuner, hvilke klima- og miljøtiltag, kommunerne skal prioritere. Få svar på: 

  • Hvilke grønne indsatser mener borgerne er vigtigst?  
  • Hvilke klimavenlige valg har borgerne  svært ved at foretage? 
  • Hvilke 26 råd giver vores eksperter til kommunerne? 

Er du interesseret i, hvordan svarene fordeler sig?

Få adgang til hele undersøgelsen her.

God fornøjelse. 

Snippet

 

Download undersøgelse + 26 ekspertråd

Du modtager anbefalingerne på e-mail

Læs om vores arbejde med bæredygtighed i andre kommuner 

Bæredygtigt byggeri: Et gennemtænkt rådhus

Rambøll har hjulpet med et rådhus, hvor både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i top.


Læs mere om projektet  

Klimasikring og biodiversitet: Vild natur i byen

Parken skal invitere til slentreture gennem frugtlunden, klatring og opdagelser i vild natur. Borgerne får oplevelsen af at være tæt på den vilde natur.

Læs mere om projektet

Ny plan for kollektiv trafik i Vejle Kommune

I Vejle Kommune har man valgt at gentænke den kollektive trafik helt. Resultatet er en ny plan for bustrafikken og et strategisk afsæt for langsigtet mobilitetsplanlægning.

Læs mere om projektet

Bæredygtigt byggeri: Udvidelse af folkeskole

Katrinedals Skole er blevet gennemgribende renoveret og udvidet, så den i dag fremstår som en topmoderne, fleksibel og fremtidssikret ramme for kreativ undervisning.

Læs mere om projektet

Varmepumper på spildevand giver både fjernkøling og varme i Tårnby

Et nyt energianlæg på Tårnby Renseanlæg leverer både fjernvarme og fjernkøling. Anlægget, som Rambøll har idéudviklet og designet på vegne af Tårnby Forsyning, er til stor fordel for både samfundsøkonomi, CO2-regnskab og virksomhederne i det nye erhvervsområde Scanport.

Plan for ladeinfrastruktur til el-biler i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommunes Vision 2025 er der et politisk ønske om at være en grøn foregangskommune. Kommunen har mulighed for at benytte sine betydningsfulde rolle som bygherre, myndighed, arbejdsgiver og flådeejer til at understøtte udviklingen og dermed bidrage til en reduktion af transportsektorens CO2-udledning.

Læs mere om projektet her.