Danskerne ønsker mere bæredygtigt byggeri i kommunen

5 Anbefalinger om bæredygtigt byggeri

Af journalist Thomas Funch Peckham

1: Start med at vurdere standen af jeres bygninger

Q: Hvordan starter kommunen arbejdet med en strategi for renoveringer af bygningerne?

A: Helt grundlæggende er det naturligvis vigtigt at have et grundigt overblik over kommunens bygninger. Hvor gamle er de, hvornår blev de sidst renoveret, og hvad er deres nuværende forbrug? Næst skridt er så en liste over, hvad der skal renoveres eller købes til de enkelte bygninger, så de kommer i den stand, I ønsker. Det kan fx være mekanisk ventilation til en folkeskole, facade, akustik og/eller lysdesign.

2: Skal I renovere eller bygge nyt? Hvad kan bedst betale sig?

Q: Hvad er næste skridt i strategien?

A: Næste skridt er at kigge på, om det bedst kan betale sig at bygge nyt eller renovere. I Rambøll har vi dokumenteret i en rapport, at renovering ofte er mere fordelagtigt end nybyggeri.

En del af forklaringen er, at energikravene i Bygningsreglementet løbende er blevet strammet, samtidig med at energisektoren har gennemgået en grøn omstilling, hvor fossile brændsler er blevet erstattet af vedvarende energi.

Hvor det tidligere var energien, som var den store CO2-synder i nybyggeri, er det i dag materialerne, som står for størstedelen af CO2-udledningen i nybyggeri. Ved at renovere, har vi mulighed for at bevare de primære konstruktioner i byggeriet, og dermed undgå en stor CO2-udledning forbundet med tilføjelse af store mængder materialer i opførelsesfasen.

 ”Hvor det tidligere var energien, som var den store synder, er det i dag materialerne, som står for størstedelen af CO2-udledningen"

3: Kig både på økonomi og miljø og lav beregninger på tilbagebetalingstiden

Q: Hvordan gør man det?

A: Hvis kommunen ønsker at renovere, anbefaler jeg, at der udregnes en økonomisk og miljømæssig tilbagebetalingstid. Det skal sikre, at der ikke tilføres flere materialer end højst nødvendigt, og at der opnås den rette balance mellem de økonomiske og miljømæssige udgifter til drift og til de materialer, som tilføjes og afskaffes.

Tilbagebetalingstiderne giver et godt indblik i, hvilke renoveringstiltag, der er rentable at gennemføre – det er de tiltag, hvor tilbagebetalingstiden er kortere end tiltagets levetid. Den miljømæssige tilbagebetalingstid anbefales at være ift. GWP (Global Warming Potentiel), som regnes i CO2-ækvivalenter.

Et eksempel kan være er en facaderenovering, hvor man skal finde frem til, om hele facaden (bagmur, isolering og beklædning) skal udskiftes – eller om det vil være bedst at bevare den bærende del samt isoleringen – og sætte ny beklædning på?

Et andet eksempel kan være, at der ønskes bedre ventilation på en skole. Både omkostningerne ved at udskifte dele af anlægget og ved at anskaffe et nyt udregnes. Den løsning som medfører den laveste tilbagebetalingstid vælges.

4: Lav et renoveringskatalog og start med de lavthængende frugter

Q: Hvad indeholder er renoveringskatalog?

A: Et renoveringskatalog indeholder alle renoveringsmodne bygninger kortlagt via punkt 1. Bygningerne kan evt. oplistes i rækkefølge, alt efter hvor nødvendig renoveringen er, omfanget af renoveringen, samt hvor stor den potentielle miljømæssige og økonomiske besparelse vil være.

Når de renoveringsmodne bygninger er kortlagt, kan der udarbejdes et ”tiltagskatalog”, som indeholder forskellige renoveringstiltag og deres økonomiske og miljømæssige tilbagebetalingstider. Disse renoveringstiltag kan dernæst tilknyttes bygningerne i ”renoveringskataloget” for at få et samlet overblik over bygninger og tiltag.

Med det samlede overblik, vil det være muligt at starte med de lavthængende frugter – altså de bygninger og de renoveringstiltag, som både er økonomisk og miljømæssigt rentable.

Herefter vil det til gengæld blive sværere at vælge, hvilke renoveringstiltag, som skal gennemføres. Hvad skal vægtes højest? Økonomi, miljø, æstetik, indeklima, eller noget helt femte? Her bliver man nødt til overveje, hvordan man vil vurdere tiltagene i forhold til hinanden, for at finde frem til, hvilke tiltag der skal gennemføres først.

Det kan give stor værdi at anvende erfaringer fra andre kommuner. Eksempelvis hvordan de bruger den viden og de tilgængelige redskaber til at bygge og renovere mere bæredygtigt.

5: Få et overblik over energiforsyningen, og hvad der er det mest bæredygtige valg af energikilde

Q: Hvad skal der overvejes her? 

A: Selvom materialer tegner sig for den klart største del af udledning af klimagasser, er energiforbruget i de offentlige bygninger også væsentligt. Næsten tre fjerdedele af de offentlige bygninger er opført før 1980 – før energikravene – og det betyder, at der er et stort potentiale for energibesparelser.

Her er det også væsentligt at kigge på kommunens varmeplanlægning. Som varmeplanmyndighed skal kommunerne nemlig planlægge og godkende den opvarmningsform, der er mest økonomisk for samfundet og forbrugerne.

Fremadrettet bliver en vigtig del kommunens rolle i forbindelse med varmeplanlægning også at fremme brugen af bæredygtig el på tværs af sektorer. Foruden samfundsøkonomien bør kommunen kigge på miljøomkostninger og muligheden for at udnytte den fluktuerende vindenergi. Det kræver et rigtig godt overblik over energiforbruget i kommunen, i kommunens virksomheder og hos borgerne.

Samlet set vil denne mere helhedsorienterede planlægning skabe mere bæredygtige løsninger med fokus på økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, og den vil - i samspil med kommuneplanlægningen – give et overblik over de energimæssige forhold i kommunen, herunder el, gas, fjernvarme og fjernkøling, energikilder til kommunens bygninger, vand, spildevand, anden omgivelsesvarme, frikøling og offentlig transport.