Biodiversitet er det punkt, som danskerne prioriterer næsthøjest i Rambølls undersøgelse.

Mere end hver tredje borger (37%) ønsker mere biodiversitet i byerne (give et levested for planter og vilde dyr) i forbindelse med eksisterende eller planlagte grønne arealer. 

Nedenfor kan du læse anbefalingerne til kommunerne fra vores biodiversitetsekspert, Rikke Storm-Ringström.

 

4 anbefalinger til kommunerne fra  biodiversitetsekspert Rikke Storm-Ringstrøm:


  1. Læg en klar formidlingsstrategi for biodiversitets-initiativer til interne og eksterne stakeholdere.
  2. Arbejd med biodiversitet i den kommunale drift fx på rabatter, vejkanter og i grønne områder.
  3. Indtænk biodiversitet i byudviklingen, og stil krav til entreprenøren.
  4. Tænk biodiversitet som en investering i borgernes velbefindende og for at tiltrække turister og tilflyttere. (Læs mere om anbefalingerne nedenfor).

4 anbefalinger om biodiversitet

Af journalist Thomas Funch Peckham

92 danske kommuner har valgt at lave en grønbog med programmer på biodiversitetsområdet. Vi giver her  anbefalinger til, hvordan strategierne kan implementeres. 

1: Læg en klar formidlingsstrategi for biodiversitetsinitiativer til interne og eksterne stakeholdere

Q: Hvad skal kommunerne overveje her?

A: Start med en grundig formidlingsstrategi for alle projektets delelementer. Hvordan skal kolleger, borgere og interessenter informeres, uddannes og inddrages i biodiversitetsinitiativerne? Hvorfor er det vigtigt, hvad vil konsekvenserne være, hvis vi ikke handler, og hvordan griber vi det konkret an i vores kommune?

Et eksempel på succesrig formidling er projektet ”Vild i Egedal”. Kommunen har blandt andet skabt fire biodiversitets-inspirationshaver, som skal inspirere borgerne. Formidlingen er klar og tydelig, og borgerne forklares blandt andet på skilte, hvorfor og hvordan kommunen omlægger grønne områder. Kommunen uddanner også borgere til ”biodiversitetsambassadører”, som hjælper medborgere til at arbejde med biodiversitet i haverne.

Download 26 ekspertanbefalinger og undersøgelse

2: Arbejd med biodiversitet i den kommunale drift fx på rabatter, vejkanter og i grønne områder

Q: Hvad mener du med at starte med kommunens arealer?

A: Det er vigtigt at kigge indad og starte med at omlægge driften og udvikle kommunens egne arealer. Hvor er de lavthængende frugter? Kan driften af rabatter, vejkanter og grønne områder ændres? Når borgerne oplever vild natur, sås en vigtig spire, som de selv kan plante i haven.

I arbejdet med kommunens egne arealer er det vigtigt at indtænke en høj naturværdi og tænke strategisk. Hvilke dyre- og plantearter er tilknyttet området, og er der vand, træ og værtsplanter i nærheden? Tænk i de naturlige kredsløb og biologiske processer, for der kommer ikke mange dyr på en blomstereng, hvis der ikke også er vand i nærheden, gammelt træ og krat i nærheden.

Når borgerne oplever vild natur, sås en vigtig spire, som de selv kan plante i haven.

 ”Når borgerne oplever vild natur i kommunen, sår vi en 'spire', de selv kan plante i haverne”
 


3: Indtænk biodiversitet i byudviklingen og stil krav til entreprenøren

Q: Hvad mener du med det?

A: Vores erfaring viser os, at det kan være en god ide at indtænke biodiversitet i byudviklingen. Lige fra byggeri af boliger, skoler, daginstitutioner og veje.

For at det skal lykkes, kræver det en fælles forståelse af, at biodiversitet og natur koster penge – og biodiversitet skal blive en integreret del af arbejdet i planafdelingerne, hvor projekterne tegnes og godkendes. Desuden ser vi ofte, at biodiversitet forsvinder fra projekterne, når de skal føres ud i livet. Her råder jeg til, at kommunerne skriver biodiversitet ind som et krav i udbuddene til entreprenøren, og at der sættes krav til begrønnings-procenter i lokal- og/eller projektplanerne.

4: Tænk biodiversitet som en investering i borgernes velbefindende og for at tiltrække turister og tilflyttere

Q: Hvordan er biodiversitet en investering?

A: Selvom evidensen ikke er helt klar i forskningen, så viser flere forsøg, at biodiversitet ikke kun en god investering i fremtidens dyre- og planteliv, men også i borgernes velbefindende, sundhed og helbred. Vi ser, at flere kommuner har indrettet terapihaver, hvor biodiversitet spiller en afgørende rolle.

Desuden er biodiversitet en vigtig del af at skabe en attraktiv kommune for tilflyttere og turister. Eksempelvis har Fredericia skabt Danmarks største sommerfugleskov, Aalborg Kommune har skabt et stort vildt projektområde i samarbejde med Den Danske Naturfond og Egedal kommune har lavet en kommunal frøblanding, som kan købes. Det handler ofte om at være risikovillige og have høje ambitioner. Og slippe naturen fri.

Download 26 ekspertanbefalinger og undersøgelse

 

 

Kontakt os

Rikke Storm-Ringström

Rikke er den oplagte sparringspartner, når I skal arbejde med biodiversitet og genopretning af naturen. Hun har stor viden og erfaring som rådgiver for en lang række kommuner. 

+45 51 61 22 78
RSRM@ramboll.dk


Hvilke grønne indsatser ønsker danskerne, at kommunerne prioriterer?

Vi har spurgt 1.000 borgere fra landets kommuner, hvilke klima- og miljøtiltag, kommunerne skal prioritere. Få svar på: 

  • Hvilke grønne indsatser mener borgerne er vigtigst?  
  • Hvilke klimavenlige valg har borgerne  svært ved at foretage? 
  • Hvilke 26 råd giver vores eksperter til kommunerne? 

Er du interesseret i, hvordan svarene fordeler sig?

Få adgang til hele undersøgelsen her.

God fornøjelse. 

Snippet

 

Download undersøgelse + 26 ekspertråd

Du modtager anbefalingerne på e-mail

Læs om vores arbejde med bæredygtighed i andre kommuner 

Bæredygtigt byggeri: Et gennemtænkt rådhus

Rambøll har hjulpet med et rådhus, hvor både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i top.


Læs mere om projektet  

Klimasikring og biodiversitet: Vild natur i byen

Parken skal invitere til slentreture gennem frugtlunden, klatring og opdagelser i vild natur. Borgerne får oplevelsen af at være tæt på den vilde natur.

Læs mere om projektet

Ny plan for kollektiv trafik i Vejle Kommune

I Vejle Kommune har man valgt at gentænke den kollektive trafik helt. Resultatet er en ny plan for bustrafikken og et strategisk afsæt for langsigtet mobilitetsplanlægning.

Læs mere om projektet

Bæredygtigt byggeri: Udvidelse af folkeskole

Katrinedals Skole er blevet gennemgribende renoveret og udvidet, så den i dag fremstår som en topmoderne, fleksibel og fremtidssikret ramme for kreativ undervisning.

Læs mere om projektet

Varmepumper på spildevand giver både fjernkøling og varme i Tårnby

Et nyt energianlæg på Tårnby Renseanlæg leverer både fjernvarme og fjernkøling. Anlægget, som Rambøll har idéudviklet og designet på vegne af Tårnby Forsyning, er til stor fordel for både samfundsøkonomi, CO2-regnskab og virksomhederne i det nye erhvervsområde Scanport.

Plan for ladeinfrastruktur til el-biler i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommunes Vision 2025 er der et politisk ønske om at være en grøn foregangskommune. Kommunen har mulighed for at benytte sine betydningsfulde rolle som bygherre, myndighed, arbejdsgiver og flådeejer til at understøtte udviklingen og dermed bidrage til en reduktion af transportsektorens CO2-udledning.

Læs mere om projektet her.