Danskerne ønsker mere biodiversitet i byerne

4 anbefalinger om biodiversitet

Af journalist Thomas Funch Peckham

92 danske kommuner har valgt at lave en grønbog med programmer på biodiversitetsområdet. Vi giver her  anbefalinger til, hvordan strategierne kan implementeres. 

1: Læg en klar formidlingsstrategi for biodiversitetsinitiativer til interne og eksterne stakeholdere

Q: Hvad skal kommunerne overveje her?

A: Start med en grundig formidlingsstrategi for alle projektets delelementer. Hvordan skal kolleger, borgere og interessenter informeres, uddannes og inddrages i biodiversitetsinitiativerne? Hvorfor er det vigtigt, hvad vil konsekvenserne være, hvis vi ikke handler, og hvordan griber vi det konkret an i vores kommune?

Et eksempel på succesrig formidling er projektet ”Vild i Egedal”. Kommunen har blandt andet skabt fire biodiversitets-inspirationshaver, som skal inspirere borgerne. Formidlingen er klar og tydelig, og borgerne forklares blandt andet på skilte, hvorfor og hvordan kommunen omlægger grønne områder. Kommunen uddanner også borgere til ”biodiversitetsambassadører”, som hjælper medborgere til at arbejde med biodiversitet i haverne.

2: Arbejd med biodiversitet i den kommunale drift fx på rabatter, vejkanter og i grønne områder

Q: Hvad mener du med at starte med kommunens arealer?

A: Det er vigtigt at kigge indad og starte med at omlægge driften og udvikle kommunens egne arealer. Hvor er de lavthængende frugter? Kan driften af rabatter, vejkanter og grønne områder ændres? Når borgerne oplever vild natur, sås en vigtig spire, som de selv kan plante i haven.

I arbejdet med kommunens egne arealer er det vigtigt at indtænke en høj naturværdi og tænke strategisk. Hvilke dyre- og plantearter er tilknyttet området, og er der vand, træ og værtsplanter i nærheden? Tænk i de naturlige kredsløb og biologiske processer, for der kommer ikke mange dyr på en blomstereng, hvis der ikke også er vand i nærheden, gammelt træ og krat i nærheden.

Når borgerne oplever vild natur, sås en vigtig spire, som de selv kan plante i haven.

3: Indtænk biodiversitet i byudviklingen og stil krav til entreprenøren

Q: Hvad mener du med det?

A: Vores erfaring viser os, at det kan være en god ide at indtænke biodiversitet i byudviklingen. Lige fra byggeri af boliger, skoler, daginstitutioner og veje.

For at det skal lykkes, kræver det en fælles forståelse af, at biodiversitet og natur koster penge – og biodiversitet skal blive en integreret del af arbejdet i planafdelingerne, hvor projekterne tegnes og godkendes. Desuden ser vi ofte, at biodiversitet forsvinder fra projekterne, når de skal føres ud i livet. Her råder jeg til, at kommunerne skriver biodiversitet ind som et krav i udbuddene til entreprenøren, og at der sættes krav til begrønnings-procenter i lokal- og/eller projektplanerne.

4: Tænk biodiversitet som en investering i borgernes velbefindende og for at tiltrække turister og tilflyttere

Q: Hvordan er biodiversitet en investering?

A: Selvom evidensen ikke er helt klar i forskningen, så viser flere forsøg, at biodiversitet ikke kun en god investering i fremtidens dyre- og planteliv, men også i borgernes velbefindende, sundhed og helbred. Vi ser, at flere kommuner har indrettet terapihaver, hvor biodiversitet spiller en afgørende rolle.

Desuden er biodiversitet en vigtig del af at skabe en attraktiv kommune for tilflyttere og turister. Eksempelvis har Fredericia skabt Danmarks største sommerfugleskov, Aalborg Kommune har skabt et stort vildt projektområde i samarbejde med Den Danske Naturfond og Egedal kommune har lavet en kommunal frøblanding, som kan købes. Det handler ofte om at være risikovillige og have høje ambitioner. Og slippe naturen fri.