Elektrificeringen af transportsektoren er en stor og kompleks opgave, der delvist hviler på kommunerne. Derfor har vi samlet fem håndgribelige råd til, hvordan I i jeres kommune kan gribe arbejdet med den grønne omstilling an.
Vi står over for en revolution af transportsektoren – både privatbilismen, varetransporten og den offentlige trafik skal være mere bæredygtig og grøn. Det arbejder de fleste hen mod. Men arbejdet med at få alle ender til at nå sammen er kompleks. Og en god del af det praktiske arbejde hviler på de enkelte kommuner, og det er meget forskelligt, hvordan den bliver grebet an rundt i Danmark.
Ladestandere skyder op som paddehatte på en fugtig efterårsdag – langs motor- og hovedveje, men også i tætbefolkede områder er der tryk på opstillingen. Der er med andre ord ved at ske noget med den infrastruktur, som den grønne transportrevolution skal hvile på. Men er det nok? Og gør vi det klogt nok?
For en ting er jo at stimulere køb af for eksempel elbiler – noget andet er infrastrukturen bag, som skal fungere på den mest hensigtsmæssige måde.
Hvis du sidder i en kommune og er med til at træffe beslutningerne, der skal understøtte den grønne omstilling – både med blik for det korte, men også lange perspektiv, så er her fem konkrete råd til at gribe arbejdet an.
Først og fremmest er det vigtigt at afklare, om der allerede ligger strategier og planer for kommunen, hvor elektrificeringen af transportområdet kan spille ind. Spørg jer selv: Bliver der for eksempel udarbejdet klimahandlingsplaner, hvor der er ambitioner for transportområdet? Har vi ambitioner på klimaområdet om for eksempel at være CO2-neutrale i 2030? Står vi overfor at skulle indkøbe eller lease nye biler, der i så fald skal være elektrisk drevne? Har vi de rigtige ladestandere på de rigtige placeringer, og har vi nok? Tror vi, at markedet selv vil løse alt, eller skal det hjælpes på vej?
Disse spørgsmål er oplagte at forholde sig til og arbejde med strategisk for eksempel som en del af jeres klimahandlingsplaner eller en decideret strategi for ladeinfrastruktur.
Når I skal arbejde med elbiler og infrastruktur, skal I se på jeres kommune udefra. Fokuser på jeres områdes særkender. Er I en del af en landkommune med mange mindre bysamfund, eller er I en storbykommune, hvor hele eller store del af kommunens borgere bor i en større by? Midtbykerner stiller eksempelvis krav til en type af infrastrukturplanlægning, hvor det er vigtigt at have øje for indbyggernes behov. Måske er der mange indbyggere i etageejendomme uden egen opladningsmulighed, og så er det jo vigtigt, at de kan lade ved hjemmeadressen eller måske andre steder i kommunen, når de er på arbejde.
Når der bliver anlagt ladestandere, er det vigtigt, at resten af infrastrukturen følger med. Det nytter ikke noget at opstille en masse store lynladere, der ikke kan lade med andet end 50 procent af kapaciteten, fordi den elektriske infrastruktur ikke kan trække det. Blandt andet i Norge har de problemer med load sharing, hvor laderne ikke holder, hvad de lover på grund af manglende el-infrastruktur.
Jeres kommune indgår i forskellige roller med det omkringliggende samfund, og det kan I selvfølgelig forsøge at tænke ind strategisk i jeres arbejde med den grønne omstilling. Følgende fem roller er vigtige for kommunens ansatte at kende til og forstå:
1) Som bygherre/ejer: Ifølge ladestanderbekendtgørelsen har kommunen pligt til at sikre, at der inden 2025 opstilles mindst en ladestander ved alle ikke-beboelses bygninger med mere end 20 parkeringspladser. Ved større renovering af ikke-beboelses bygninger og nybyggerier skal der også opstilles mindst en ladestander og forberedes til, at 20 procent af parkeringspladserne på sigt kan få en ladestander. Generelt er det nødvendigt at tænke den grønne omstilling ind i de forskellige lokationer, som ejes af kommunen.
2) Som myndighed: Når det private marked står for nybyggerier og større renoveringer i byer, skal der forberedes til ladestandere, og dét skal kommunen som myndighed i byggesagsbehandlingen sikre. Også i kommuneplanlægningen og eventuelt lokalplanlægningen skal der tages højde for de nye infrastrukturanlæg. Hvilke ladestandere er det hensigtsmæssig at have på et givent sted? En lynladestation vil måske ikke være optimalt at få som nabo til et boligområde. I planlægningen skal der måske skabes rammer for lynladere i erhvervsområder nær større veje, så de kan benyttes af folk på farten.
3) Som bilejer: Det er nødvendigt, at kommunen tager den medicin, som den selv prædiker om. Derfor er kommunens egen bilflåde et oplagt sted at se på for at finde grønne forandringer. Har vi nok, eller skal vi have flere grønne biler? Kan vi få dem ladet de rigtige steder på de rigtige tidspunkter? Hvilke biler skal vi først udskifte til el? Kan vi udskifte biler med elcykler for at minimere CO2-aftrykket? Det kan måske lade sig gøre at spare biler væk, som stort set ikke bliver brugt. Erfaringen er, at nogle kommuner har biler, der måske kun bliver brugt to procent af arbejdstiden.
4) Som arbejdsgiver: Kommunen er en stor arbejdsgiver og for at understøtte medarbejdernes ønsker og muligheder for at køre grønt, kan jeres kommune jo med fordel overveje at få stillet ladestandere op. Men husk dog, at det ikke på nuværende tidspunkt kan være kommunen, der driver ladestanderne.
5) Som indkøber: Som en stor indkøber hos blandt andet private leverandører kan kommunen gøre sin indflydelse gældende. Det gælder kort sagt om at stille krav til leverandørernes grønne ambitioner. Skal kommunens leverandører for eksempel så vidt muligt bruge elbiler og eldrevne køretøjer generelt? Det kan for eksempel være for vareleverancer, transportydelser og affaldshåndtering. Det kan overvejes, hvorvidt den grønne profil skal være et afgørende parameter, når kommunen for eksempel laver udbud.
Fordi vi endnu er så tidligt i udviklingen af den grønne omstilling af transportområdet, er der stadig en masse elementer, som vi ikke kender til, og som vi ikke kender påvirkningen af. Derfor er det vigtigt at holde øje med teknologiudviklingen, men også forbrugeradfærd, fordi det kan have betydning for den tilgang, I skal have. I kan jo forsøge at tilrette infrastrukturen, så I får indbyggerne til at agere på en bestemt måde, for eksempel få elbilejerne til at lade på arbejdspladsen. Samtidig skal I være klar til at sadle om, hvis den tilsigtede opførsel alligevel ikke opnås.
Det er vigtigt, at I som kommune også tænker på at få flest mulige andre aktører med på vognen, så flest muligt kan lade på normalladere – enten på hjemmeadressen, den fælles parkeringsplads, ved arbejdspladsen eller på en offentligt tilgængelig normallader nær ens hjem. Det skal minimeres, hvor mange der skal være afhængige af at lade på hurtigladere og lynladere af flere forskellige årsager. På nuværende tidspunkt tager ladningen selv ved lynladere længere tid, end det tager at tanke benzin. Hvis vi alle sammen skal lade hos eksempelvis offentlige lynladere sidst på eftermiddagen, bliver der på sigt risiko for kødannelser ved ladestationerne, som vi nu ser det i Norge. Dertil kommer en risiko for, at infrastrukturen bag elnettet ikke kan følge med, selvom der også bliver investeret penge i at optimere det. Endelig kan I som kommune have et ønske om, at borgerne uanset bosted skal have et valg, om de vil lade langsomt eller hurtigt til en højere pris.
Med sin viden og erfaring som mobilitetsplanlægger er Maja den oplagte sparringspartner, når I skal have udarbejdet en strategi og handlingsplan for jeres ladeinfrastruktur. Maja kan hjælpe jer med alt fra de overordnede visioner og målsætninger til en letforståelig, konkret og håndgribelig handlingsplan.
M +45 51611137
mavg@ramboll.dk